Ordet symbol stammer fra det antikke Grækenland. Når
to personer i det gamle Grækenland havde indgået en aftale,
bekræftede de den ved at tage en ting - en tavle, et billede, et
potteskår - og rive den i to dele. Hver person fik sin del. Når
den ene ville have opfyldt aftalen, kunne han identificere sig
ved at fremvise sin del, der passede til den andens som brikker i
et puslespil. At ‘passe sammen’ hed på græsk
’symbalein’, og de to stykker der passede sammen hed
‘symbola’ (ental: ‘symbolon’). Et symbol var
altså et kendetegn på noget bestemt som man ikke lige
umiddelbart kan se. Når vi ser en bære en vielsesring på
ringfingeren, så er der stor sandsynlighed for at personen er
gift. Men det ved vi kun fordi vi har lært symbolet at kende.
Det er særdeles praktisk med den slags symboler i hverdagen; vi
stopper ved rødt lys og går over ved grønt. På den måde
undgår vi sammenstød i trafikken. Men nogle symboler er
vanskelige at forstå enten fordi de har en mere abstrakt
karakter eller fordi de ikke bliver brugt i den kultur hvor man
er vant til at færdes.
De symboler man kan finde på kirkegårdens gravstene og
monumenter fortæller om værdier eller dyder der blev lagt vægt
på i den tid de blev udformet.
Man forbinder f.eks. visse egenskaber med bestemte dyr:
Bikuben,
og altså bierne, forbinder man med flid, pligtfølelse,
arbejdsomhed og udholdenhed. Man kan være flittig som en bi. Det
var en egenskab der blev lagt vægt på i forrige århundrede.
Bikuben var desuden symbol på orden og underkastelse. De små
bier, arbejderbierne, arbejder jo utrætteligt for dronningen i
den sværm eller det bikube/bistade de tilhører. På samme måde
skulle en god borger være lydig overfor landets konge.
Uglen symboliserer visdom. Det er en almindelig opfattelse at man især bliver klog af at læse bøger. Derfor har boghandlerne valgt uglen som deres symbol. Skoler og universiteter har også tit et billede af en ugle på facaden. Uglen findes også på lærde personers, videnskabsmænds, gravmæler. Assistens Kirkegårds største ugle sidder på toppen af Bohr-monumentet. Hele familien Bohr arbejdede med videnskab.
Duen er
symbol på flere ting. Nogen gange optræder duen alene, andre
gange som par.
1) Duen er symbol på sjælen, der efter døden er sat fri fra
kroppen. I den kristne tankegang kan sjælen leve evigt, om Gud
vil. Man kan vise at man ønsker den døde et evigt liv ved at
sætte en due på gravstenen.
2) Duen er også et symbol på fred, man taler om fredsduen. Den
døde ønskes fred efter et svært liv med lidelser, f.eks.
sygdom.
3) Helligånden bliver også symboliseret med en due. Over
præstens talerstol i kirken sidder der ofte en figur der
forestiller en flyvende due. Det symboliserer at præstens tale
er inspireret af helligånden.
4) To duer sammen er symbol på kærlighed. Det er ofte grave,
hvor der ligger ægtepar, der er udsmykket med to duer,
(turtelduer).
Hunden er symbol på trofasthed og lydighed. Vi kalder hunden "menneskets bedste ven". Hunden ses ofte på kvindegrave. Trofasthed og lydighed var i lang tid regnet for de vigtigste egenskaber en kvinde kunne have.
Hesten bliver som regel forbundet med kraft. Den ses sjældent på grave.
Slangen kan være symbol på flere ting. Den findes alene, sammen med en anden slange eller sammen med forskellige genstande eller dyr.
Slangen alene:
1) En slange der bider sig i halen danner en ring og er symbol
på evigheden.
2) En slange der snor sig er symbol på klogskab og visdom.
Slangen med attributter:
1) En slange snoet omkring en stav er symbol på lægevidenskab
og medicin. Den kaldes Æskulapslangen og kan ses ved ethvert
apotek.
2) To slanger snoet om en stav med hjelm og vinger er symbol på handelsguden Merkur, som også kaldes Hermes. Den døde har altså været købmand eller handelsmand.
Sommerfuglen er symbol på den frie sjæl, udødeligheden og genopstandelsen. Sommerfuglen lever første del af sit liv som krybende larve, dernæst som puppe og til sidst som en smuk sommerfugl. For et kristent menneske er livet på jorden som larvens. Døden er en søvn som larven i sin kokon, puppestadiet. Gud har så magt til at lade mennesket genopstå som sommerfuglen.
Nogle genstande kan have et meget konkret symbolsk indhold, mens andre er mere abstrakte.
Urnen er symbol på døden. Før europæerne blev kristne var det kutyme at brænde de døde. Asken kom i en krukke, en urne, Når man ser urner på Assistens Kirkegård er det en udsmykning, der er ikke aske i dem. I forrige århundrede kunne man nemlig ikke forestille sig at blive brændt, som det igen er blevet almindeligt i dag. Til tider er urnen blot afbildet på gravstenen i form af et relief.
Timeglasset er symbol på livet som er løbet ud. Eksemplet her er særlig flot og nyforgyldt med sommerfugle, og indeholder altså et håb om opstandelse til evigt liv.
Solen
her flere betydninger.
1) Solen er symbol på sandheden, fordi den kaster lys overalt.
2) Solen er også symbol på genopstandelsen. Solen går ned,
dør, men den står op igen, nyt liv.
3) Solen er symbol på Guds uforbeholdne kærlighed. "Gud
lader sin stå op over både onde og gode"(Matt.kap.5, vers
45)
Stjernen
findes på gravmælerne i mindst tre udgaver:
1) Stjernen med fem spidser er symbol på hvid og sort magi.
Peger spidsen opad er der tale om hvid magi. Man ønsker hjælp
fra Gud. Lader man spidsen pege nedad er det djævelen man
ønsker hjælp fra.
2) Stjernen med seks spidser regnes ofte for et jødisk symbol,
Davidsstjernen. Men stjernen bruges også på kristne grave som
et symbol på Jesus, Guds søn. Man siger at da Jesus blev født
i Betlehem stod der en stjerne over det sted, hvor han kom til
verden. Man taler om Jesus som ledestjerne, som de klare stjerner
man navigerer skibe efter om natten.
3) Stjernen med otte spidser er faktisk et dobbelt stjernekors,
d.v.s. to stjernekors der er lagt oven på hinanden forskudt 45
grader. Stjernekorset er et Kristussymbol, et symbol på håb,
som morgenstjernen der bebuder en ny Guds dag.
Overflødighedshorn er symboler på rigdom, velstand og frugtbarhed. På gravsteder fra forrige århundrede ser man f.eks. en kvinde med et overflødighedshorn i favnen. Så kan man gå ud fra, at det var en velhavende familie, og det fandt man åbenbart vigtigt at vise. I dag bruger man overflødighedshorn af kransekage når vi fejrer bryllup, barnedåb o.l.
Faklen Når faklens ild vender opad er den et symbol på liv. Når den vender nedad er den et symbol på døden. Den nedadvendte fakkel bæres undertiden af et menneskelignende væsen, som nogle steder er ung, andre steder gammel. Man kalder dette væsen for dødens genius, d.v.s. dødens sendebud.
Olielampen er symbol på evigheden. I gamle græske og romerske kulturer var det populært at anbringe olielamper på gravene. Der gik en historie om en olielampe der havde brændt i flere tusinde år. Olielampen blev således symbol på evigheden. I næsten alle lande findes der monumenter for soldater faldet i krig for deres land. Ofte har sådanne monumenter en "evig ild", en flamme som brænder år ud og år ind som tegn på, at de døde soldater aldrig skal glemmes.
Øjet skal minde os om at Gud ser alt. Ifølge den kristne tro ser Gud ikke bare hvad menneskene gør, men han ved også hvad vi tænker, og ved altså når vi er inde på noget forkert. Men ifølge den kristne tradition holder Gud også øje med os for at passe på os.
Kransen
eller ringen er symbol på evigheden. En krans eller ring har
ingen begyndelse eller ende.
1) En krans af laurbær er en hæderskrans. Kejseren i Rom bar en
laurbærkrans om sit hoved. I det antikke Rom fik vindere af
sportskampe også lov at bære en laurbærkrans. Dette bruges
også i vor tid, bl.a. til en hest eller til en cykelrytter der
har vundet et løb.
2) En krans af egeløv er en æreskrans. Egetræet har man regnet
for helligt siden antikken (de sidste 3000 år). Hvis en soldat
reddede en kammerats liv fik han (i antikken) lov at bære en
krans af egeblade fordi har havde gjort en heltegerning for
fædrelandet. Embedsmænd der arbejder for staten bærer egeløv
af guld på deres uniform, f.eks. på en politimesters
gallakasket.
3) En krans af roser og myrter er en kærlighedskrans. En brud
har tit roser eller myrter i buketten eller sløret.
4) En åben krans er også en hæders eller æreskrans. Skikken
med at krone en person bruges stadig. Boghandlerne uddeler hvert
år prisen "De gyldne laurbær". Den forfatter der
modtager prisen bærer en rigtig laurbærkrans om hovedet, når
han/hun holder sin takketale.
Ankeret er et symbol på håb; de efterladte håber at den døde må blive frelst. Ombord på et skib har man et anker som man kaster ud når man ikke sejler mere, så skibet ligger stille trods bølger, vind og strøm. For den kristne er Gud og Guds ord som et anker.
Hjertet er et kærlighedssymbol som man ikke ser på ældre gravsten. Korset, ankeret og hjertet, symboliserende tro, håb og kærlighed (om hvilke man siger at kærligheden er den største) ses nu og da på nyere sten.
Korset findes i utallige udformninger der er knyttet til forskellige kulturer og traditioner. Også indenfor kristendommen findes der mange forskellige slags kors.
Et af de enkleste og mest almindelige her omkring er det latinske kors. Man finder desuden på kirkegården Andreaskorset, Mantuakorset, det græske kors, hjulkors, Dagmarkors (også kaldet kløverbladskors), det keltiske kors, det russiske kors, Malteserkorset, Kristi monogram, Patriakkors, m.fl.
Alfa og omega er det græske alfabets første og sidste bogstav. De bruges ofte til at udfylde hjørner mellem korsarmene. De symboliserer Jesu ord: "Jeg er begyndelsen og slutningen". Man knytter sig til Jesus fra først til sidst.
Erhverv er ofte repræsenteret på gravstederne. Deres symbolik er ret gennemskuelig, f.eks.:
Bispestaven er symbol for hyrden. En hyrde passer får eller køer, med sin stav holder han dyrene sammen i flok og jager rovdyrene væk. En biskop er en slags åndelig hyrde for medlemmerne af en kristen kirke.
Lyren eller harpen er musikerens symbol. På nogle musikergrave er det en kvinde som bærer på instrumentet. Kvinden skal forestille en muse - en slags gudinde eller beskytter der giver kunstneren inspiration.
Pensel, palet hentyder til maleren.
Anker, båd og reb må fortælle om søens folk.
Hjelmen symboliserer ofte en soldat.
Desuden findes relieffer der afbilder situationer
fra erhvervet:
En mand der bærer på varer, en anden tæller, en tredje skriver
ned, altså har vi her en grosserer liggende under mulden.
En mand der sidder dybt bøjet over en bog, omgivet af diverse ting, kan være videnskabsmand, filosof el.lign.
Og hvad er der mon tale om når vi ser et billede af en kvinde der sidder ved en spinderok?
Redskaber, værktøj som hammer, sav (snedker, tømrer), passer, lod (ingeniør, billedhugger) kolber og morter(apoteker) er også almindeligt brugt.
En kategori for sig selv er mennesker eller engle, nogle med og nogle uden vinger.
Ofte bærer de på børn og udstråler blidhed og omsorg. Uden at have studeret det nøjere tør man vel vove det bud at der er tale om skytsengle.
Man finder også eksempler på, at enkelte af disse er klædt på til at forsvare dem der er i deres varetægt, idet de er udstyret med et gevaldigt sværd.
Et andet enkeltstående eksempel er et gravsted der er vogtet af kvinder af ægyptisk udseende, en på hver side af monumentet.
Håndtryk skal også nævnes under symboler med menneskekrop. To hænder som mødes i et håndtryk er symbol på venskab, troskab og ægteskab. Et ægtepar kan have valgt at udsmykke deres gravmæle med et håndtryk.
