HANS SCHERFIG


 

Skildpadden på Assistens kirkegård har intet navn på. Det er Hans Scherfigs gravsted. Skildpadden som står på hans grav er lavet af Carl Otto Johansen. Den har stået i hans have mens han levede og blev lige som i dag brugt til at sidde på eller ride på.
Scherfig er født 1905 i København. Han er direktørsøn fra et solidt borgerligt miljø, som han ret tidligt følte sig i modsætning til. Men hans forældre var antiautoritære og humoristiske mennesker og Scherfig har i hvert fald kunnet tage flere af sine forældres borgerlige meninger til sig. "Mine konservative forældre var humane mennesker. Blandt andet havde min far den ide, at man ikke måtte slå børn,. De var heller ikke religiøse, Jeg måtte blive hvad jeg ville, undtagen officer og præst.Det ville man ikke understøtte". (Hemming Hartmann-Petersen: Samtale i Fredensborg med forfatteren og maleren Hans Scherfig. Gjellerup 1972). I hjemmet blev der læst højt, og forældrene havde en fordomsfri smag, fx læste man Martin Andersen Nexø’s "Pelle Erobreren".
I 1924 blev Scherfig student fra den ærværdige Metropolitanskole (hvor "Det forsømte forår" foregår). Han kom kun knebent igennem, fordi han nøjedes med at læse hvad der interesserede ham. Med så selvstændige studievaner kunne han ikke få nogen universitetsuddannelse færdiggjort. Han prøvede med zoologi, tysk og litteraturhistorie, og opgav så læsningen i 1928, da han fik antaget nogle malerier på Kunstnernes Efterårsudstilling. I universitetstiden var han også blevet optaget af socialistiske teorier.
I slutningen af 1920’erne var det Scherfigs hensigt at debutere som lyriker, men konsulenten, Otto Gelsted, frarådede udgivelse af hans digte, og Scherfig har ikke siden for alvor forsøgt sig i den genre. Gennem 20’erne og 30’erne opstod en række venstreorienterede tidsskrifter (bl.a. Kritisk Revy og Kulturkampen). Heri skabtes af folk som Poul Henningsen, Otto Gelsted og Hans Kirk en samfundskritik som Scherfig kunne sympatisere med. I 1929-30, kriseårene, var han i USA og oplevede sult og fattigdom side om side med overdådig rigdom.
I 1941 blev Scherfig, som mange andre. fængslet af de danske myndigheder for at være kommunist, men overflyttedes til et hospital p.g.a. en øjensygdom. På det tidspunkt var han begyndt at skrive romaner. "Den døde mand" udkom i 1937, og blev en succes. I ’38 kom "Den forsvundne fuldmægtig" og i ’40 "Det forsømte forår".
Romanen "Idealister" udkom i ’45, men var påbegyndt under fængslingen. Udgivelsen blev standset af Det danske udenrigsministerium, som frygtede at den ville støde de tyske naboer. Sien har Sherfig holdt det danske demokrati under skarpt opsyn. Retssystemet og politiet er emnet i "Skorpionen" (’53), besættelsestidens uofficielle historie skrives i "Frydenholm" fra ’62, og det kommercielle og forvirrede kunstmiljø er fremstillet i "Den fortabte abe" fra ’64. Scherfig skrev desuden en lang række essays og kommentarer,ligesom han udgav flere bøger fra sine rejser.
Efter en øjenoperation genoptog Scherfig arbejdet med billedkunst. Han har lavet grafik, bogillustrationer, malerier og store udsmykninger på forskellige virksomheder og institutioner. Hans billeder er almindeligvis ikke præget af kritik eller politisk tendens som romanerne. De viser fredelige ogfornuftige dyr i jungleidyller. Som kommunistisk kunstner har han opnået dentilfredsstillelse at blive taget særdeles alvorligt. Politiets efterretningstjeneste har gennem tiden holdt et vågent øje med ham. Om modsætningen mellem bidsk satire som man finder i romanerne og den blide idyl man finder i billederne siger han selv: "Jeg føler ikke selv nogen dobbelthed, begge mine beskæftigelser hører jorden til. Der er årsager nok til at holde af denne jord, og der er også et og andet at kritisere. Men ordet egner sig bedre til kritik end oliefarven."

Dansk Nutidsdigtning. Ved Orla Lundbo. Gjellerup 1961.

 

 


Tilbage til indledningen