Skildpadden på Assistens kirkegård har intet navn
på. Det er Hans Scherfigs gravsted. Skildpadden som står på
hans grav er lavet af Carl Otto Johansen. Den har stået i hans
have mens han levede og blev lige som i dag brugt til at sidde
på eller ride på.
Scherfig er født 1905 i København. Han er direktørsøn fra et
solidt borgerligt miljø, som han ret tidligt følte sig i
modsætning til. Men hans forældre var antiautoritære og
humoristiske mennesker og Scherfig har i hvert fald kunnet tage
flere af sine forældres borgerlige meninger til sig. "Mine
konservative forældre var humane mennesker. Blandt andet havde
min far den ide, at man ikke måtte slå børn,. De var heller
ikke religiøse, Jeg måtte blive hvad jeg ville, undtagen
officer og præst.Det ville man ikke understøtte". (Hemming
Hartmann-Petersen: Samtale i Fredensborg med forfatteren og
maleren Hans Scherfig. Gjellerup 1972). I hjemmet blev der læst
højt, og forældrene havde en fordomsfri smag, fx læste man
Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren".
I 1924 blev Scherfig student fra den ærværdige
Metropolitanskole (hvor "Det forsømte forår"
foregår). Han kom kun knebent igennem, fordi han nøjedes med at
læse hvad der interesserede ham. Med så selvstændige
studievaner kunne han ikke få nogen universitetsuddannelse
færdiggjort. Han prøvede med zoologi, tysk og
litteraturhistorie, og opgav så læsningen i 1928, da han fik
antaget nogle malerier på Kunstnernes Efterårsudstilling. I
universitetstiden var han også blevet optaget af socialistiske
teorier.
I slutningen af 1920erne var det Scherfigs hensigt at
debutere som lyriker, men konsulenten, Otto Gelsted, frarådede
udgivelse af hans digte, og Scherfig har ikke siden for alvor
forsøgt sig i den genre. Gennem 20erne og 30erne
opstod en række venstreorienterede tidsskrifter (bl.a. Kritisk
Revy og Kulturkampen). Heri skabtes af folk som Poul Henningsen,
Otto Gelsted og Hans Kirk en samfundskritik som Scherfig kunne
sympatisere med. I 1929-30, kriseårene, var han i USA og
oplevede sult og fattigdom side om side med overdådig rigdom.
I 1941 blev Scherfig, som mange andre. fængslet af de danske
myndigheder for at være kommunist, men overflyttedes til et
hospital p.g.a. en øjensygdom. På det tidspunkt var han begyndt
at skrive romaner. "Den døde mand" udkom i 1937, og
blev en succes. I 38 kom "Den forsvundne
fuldmægtig" og i 40 "Det forsømte forår".
Romanen "Idealister" udkom i 45, men var
påbegyndt under fængslingen. Udgivelsen blev standset af Det
danske udenrigsministerium, som frygtede at den ville støde de
tyske naboer. Sien har Sherfig holdt det danske demokrati under
skarpt opsyn. Retssystemet og politiet er emnet i
"Skorpionen" (53), besættelsestidens uofficielle
historie skrives i "Frydenholm" fra 62, og det
kommercielle og forvirrede kunstmiljø er fremstillet i "Den
fortabte abe" fra 64. Scherfig skrev desuden en lang
række essays og kommentarer,ligesom han udgav flere bøger fra
sine rejser.
Efter en øjenoperation genoptog Scherfig arbejdet med
billedkunst. Han har lavet grafik, bogillustrationer, malerier og
store udsmykninger på forskellige virksomheder og institutioner.
Hans billeder er almindeligvis ikke præget af kritik eller
politisk tendens som romanerne. De viser fredelige ogfornuftige
dyr i jungleidyller. Som kommunistisk kunstner har han opnået
dentilfredsstillelse at blive taget særdeles alvorligt.
Politiets efterretningstjeneste har gennem tiden holdt et vågent
øje med ham. Om modsætningen mellem bidsk satire som man finder
i romanerne og den blide idyl man finder i billederne siger han
selv: "Jeg føler ikke selv nogen dobbelthed, begge mine
beskæftigelser hører jorden til. Der er årsager nok til at
holde af denne jord, og der er også et og andet at kritisere.
Men ordet egner sig bedre til kritik end oliefarven."
Dansk Nutidsdigtning. Ved Orla Lundbo. Gjellerup 1961.