DAN TURÉLL

Turèll, Dan (1946-93): dansk forfatter. Udgav talrige livfulde, sensitive, anarkistiske digt- og tekstsamlinger, bl.a. Sekvens af Manjana (1973), Karma Cowboy (1974), Drive-in digte (1976), 3-D digte (1977), Storby blues (1977), Alhambra blues (1983), Kom forbi (1984), Forklædt til ukendelighed (1989), Himalaya Hilton (1991), Gud & Gokke (1992) og Tja-a cha-cha (1993). Gennembrud med erindringsbogen Vangede billeder (1975); endvidere andre memoirer, essays, reportager, småhistorier og en række hårdkogte kriminalnoveller og -romaner, indledt 1981 med Mord i mørket (filmatiseret 1986); Mord i Rodby blev filmatiseret 1988 under titlen Mord i Paradis. Udgav 1992 romanen Det døgn da... Posthumt udkom Just a Gigolo (artikler, 1995).

"Jeg vil fjerne kristendommen fra de danske sind og fjerne grisekødet fra de danske kroppe," udtalte Dan engang i et interview. Om sit politiske ståsted sagde han: "Jeg føler mig som en muhammedaner, der vælger middag efter et spisekort, hvor der udlukkende er svineretter på menuen."

Lige fra Dan brød igennem som forfatter i starten af 70’erne gjorde han ingen hemmelighed af, at han ikke brød sig spor om danskernes religion, spisevaner og politik.

Og i samtaler om moral, etik og liv & død slog han om sig med ord som: zen, karma, yoga, tao, satori og nirvana. Sådan havde det ikke altid været.

Dan voksede op i et ganske almindeligt kernedansk arbejderhjem, hvor man spiste ganske almindelig mad og stemte til venstre for midten. Det ville dog være synd at sige at hjemmet var særlig religiøst. Familien Turell kom ikke frivilligt i kirken. Også det var ret almindeligt. Alligevel havde Dan åbenbart et medfødt religiøst instinkt. Og i 10-års alderen brød det ud i lys lue. En ganske triviel hverdag stod han til morgensang i Bakkegårdsskolens aula og hørte B.S.Ingemanns ord:

Og så besvimede han. Han gik simpelthen ud som et lys og blev i hast båret ind i et klasseværelse, hvor han efter nogle minutter kom til sig selv, mens han stadig mumlede om Lysets Engel.

Dan viste tidligt sans for poesi, og han var typen, der altid kunne sine salmevers udenad. Med sine umådelige talegaver kunne han være blevet den perfekte præst.

Men sådan skulle det ikke gå. Den videbegærlige elev med klæbehjernen begyndte efterhånden at spørge om mere end lærerne kunne svare på. og mønstereleven udviklede sig til at være den næsvise, selvkloge og frække elev i klassen.

Dan Turell debuterede i slutningen af 60’erne med digtsamlinger der udkom på små forlag. Hans første digtsamling hed vibrationer kom i ‘66, da han var 20 år gammel. Det er undergrundskulturen der er hans hjemmebane. Alskens ind- og udfald blandes skødesløst og signifikant i hans helt egen tekstverden, der altid skriver sig ind i eller citerer andre tekster. Man kalder det "intertekstualitet". Bag om denne tæppebombning af ord ladet med en blanding af høj- og lavkultur, var der ikke tvivl om forfatterens belæsthed. Gamle modernister som T.S.Eliot og Ezra Pound blev uden blusel og tøven sat i sammenhæng med krimiforfattere såssom Simenon, Dashill Hammett, Raymond Chandler og nyere musikpoeter som Lou Reed, Chuck Berry og bob Dylan. Eller filmkomikere som Chaplin, W.C.Fields og Gøg og Gokke. Han rablede om alt mellem himmel og stenbro - som Dan Turell selv udtrykte det.

Siden Kom i ‘73 "Sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller "og i ‘74 "Karma Cowboy", hans digteriske hovedværker fra den periode. Digtsamlinger som med en egen sproglig tone, bag et virvar af bevidsthedsstrøm, i sig har en rød religiøs tråd om livets inderste kilder. De små trivielle gøremål, der visionært reflekterer tilværelsens store spørgsmål, dagligdagen der er evig guddommelig, bare man gider kigge efter. Netop det sidste var et vedvarende tema helt op til de sidste digtsamlinger, trilogien "Himalaya Hilton"(‘91), "Gud og Gokke" (‘92) og den allersidste "Tja-a Cha Cha"(‘93) som udkom efter hans død i ‘93.

Men i ‘75 fik han sit folkelige gennembrud med "Vangede Billeder" som blev en bestseller, og gjorde Dan Turell til hele nationens Onkel Danny. Den fortsætter temaet om livets visionære almindeligheder, tilsat de proletariske rødder fra dengang verden både var naiv og dog vild, tryg og alligevel mystisk med dens mærkelige mytiske geografi og dens eget stolte miljø. Hvor et par høje omkring Gentofte stadion fik navn efter Louis Armstrong-schlageren "Blueberry Hill", og hvor hverdagens stille eksistenser gennem Turells pen blev gjort til homeriske helte. Bogen drejede sig om dansk ungdom i en småborgerlig forstad til København, og blev læst af de mange som kunne genkende sig selv i den. Dan Turell var en fortæller der var fuld af gode historier, og han udgav bøger i en lind strøm, op mod hundrede titler blev det til i hans korte liv. I ‘81 tog han fat på en helt anden genre, krimien, og med tiden udkom der 12 bøger i serien som startede med "Mord i Mørket". De fleste af dem foregår i København, som regel med udgangspunkt i Vesterbro.

Skoletid

(fra Vangede Billeder)

For mig var skoletiden et langt Helvede. Jeg siger ikke, det nødvendigvis behøver være sådan for alle, for flere af mine klassekammerater var det tilsyneladende helt anderledes - men sådan var det for mig, da og der, da jeg gik i skole i Vangede fra ca. 1955 til ca. 1963.

De første klasser havde været et eventyr for mig. Det var over det hele en ny Verden der åbnede sig, sproget dansk, evnen til at læse,ja selv de Bibelske historier fik mig til at sanse horisonter og hemmeligheder som jeg hele tiden syntes jeg var på nippet til at forstå, det var altid lige før jeg syntes at fatte Verden, som når man svimmel stirrer ned fra et højt bjerg - og så, alt for tit, forsvandt verden igen som sæbebobler der blippede og man sad bare på sin flade ved en træpult med et tørt og kedeligt gult pennalhus. Men magien havde været der, og i de første skoleår svævede den der stadig afventende over alting: Der var altid noget nyt - undtagen naturligvis i regning. I regning har der aldrig været noget nyt for en 5-års unge der bare én gang har haft to slikkepinde og spist den ene og beregnet hvor stort lageret så var.

"....Lad os i det mindste møde katastrofen med stramt knyttet slips"

LYT TIL DAN TURÉLL OG SØLVSTJERNERNE:

Det følgende er taget fra "Kongeørnen", et blad med frie tekster skrevet af børn på Trekronergade Freinetskole:

Vi har haft et emne om Dan Turell, og så spillede Jytte noget "DanTurell -og Sølvstjernerne - musik" for os - og det syntes vi lød helt vildt sjovt. Og det synes vi I skulle tænke lidt over.

Læs den - hør den - det er det fedeste - det hotteste - ren kult

Dan er Gud - Dan Gudell

Dan Turélls grav fungerer som et kultsted for hans mange fans.
Der bliver ofte sat små gaver på graven.

Tilbage til indledningen