Den levende begravelse af Birgitte Bodenhoff
Den rige, unge enke Giertrud Birgitte
Bodenhoff blev ifølge en historie levende begravet, men vågnede
i kisten, da en gravrøver plyndrede den, og blev så slået
ihjel af ham.
Sagnet går tilbage til samtiden, forskellige supplerende
beretninger synes at bekræfte dets sandhed, og det endte med, at
en undersøgelse af graven blev foretaget i januar 1953. Bagefter
fortsatte diskussionen, idet én part mente, at sagnets rigtighed
var sandsynliggjort, mens en anden part stillede sig tvivlende.
Liget i tønden
Johan F. Meyer,
samtidigt skillingstryk.
Den
63-årige inkassator Johan F. Meyer fra Carl Lunds fabrikker i
København gik en aften døden i møde på en
opkrævningsspadseretur.
Nogle knægte, der havde for vane at lege ved Sortedamssøen,
fandt Meyers mappe indeholdende nogle regninger. Derudover var
der intet spor af ham.
Man gik derfor straks i gang med at undersøge mappens indhold i
håb om at finde et spor. Minsandten om der ikke var en af
regningerne, som ikke stemte overens med regnskaberne i
fabrikkens bogholderi. Nu fandt man frem til de personer, Meyer
den pågældende aften var mødt op hos. Alle bekræftede, at
Meyer havde været forbi, samt at de havde betalt deres regninger
- med undtagelse af én, nemlig sæbefabrikant Adolph Philipsen,
der slet og ret nægtede at skulle skylde 189 kr., som stod
opført på en regning fra Lunds fabrikker.
Efter en mystisk brand i de lokaler, hvor Adolph Philipsen havde
til huse, rettedes søgelyset mod ham. Philipsen fik belejligt
600 kr. udbetalt af forsikringsselskabet.
Politiet fik et praj fra Adolph Philipsens kone om, at han var
rejst til Hamburg i Tyskland. Politiet fandt ud af, at det skib,
Adolph Philipsen var sejlet med, var stødt på grund. Hurtigt
blev en mindre damper tilvejebragt, og den sejlede ud til skibet.
Philipsen, som rejste inkognito og havde barberet skægget af,
blev ved ankomsten hurtigt genkendt og anholdt, men nægtede sig
fortsat skyldig. På grund af manglende beviser måtte man
løslade ham.
Det afgørende brud i sagen skete først da en af Philipsens
ansatte, en ung mand, pludselig kom i tanke om, at der vistnok i
et lagerlokale stod en tønde, der skulle sendes til Amerika. Det
besynderlige var, at Philipsen ingen samarbejdspartnere havde på
den anden side af Atlanten.
Samme eftermiddag måtte Philipsen igen se sig anholdt. Nu brød
Philipsen grædende sammen og bekendte sin skyld i mordet på
Meyer. Han forklarede nu, hvordan han med sine bare næver havde
stranguleret inkassator Meyer og taget hans penge, guldur og
frakke. Herefter havde han med møje og besvær bakset liget ned
i en tønde og overdænget det med kalk. Hvad angår tønden, så
var den ankommet til toldboden i New York indeholdende
bevismaterialet.
Philipsen blev dømt til livsvarigt tugthusarbejde. Det varede
dog kun fjorten og et halvt år, før Philipsen igen så
frihedens lys. Han blev benådet - mod at han forlod Danmark for
stedse
Johan F. Meyer ligger i dag begravet på Assistens Kirkegård.
Liget i tønden, samtidigt skillingstryk.