Den levende begravelse af Birgitte Bodenhoff

Den rige, unge enke Giertrud Birgitte Bodenhoff blev ifølge en historie levende begravet, men vågnede i kisten, da en gravrøver plyndrede den, og blev så slået ihjel af ham.
Sagnet går tilbage til samtiden, forskellige supplerende beretninger synes at bekræfte dets sandhed, og det endte med, at en undersøgelse af graven blev foretaget i januar 1953. Bagefter fortsatte diskussionen, idet én part mente, at sagnets rigtighed var sandsynliggjort, mens en anden part stillede sig tvivlende.

 

Liget i tønden


Johan F. Meyer, samtidigt skillingstryk.

 

Den 63-årige inkassator Johan F. Meyer fra Carl Lunds fabrikker i København gik en aften døden i møde på en opkrævningsspadseretur.
Nogle knægte, der havde for vane at lege ved Sortedamssøen, fandt Meyers mappe indeholdende nogle regninger. Derudover var der intet spor af ham.
Man gik derfor straks i gang med at undersøge mappens indhold i håb om at finde et spor. Minsandten om der ikke var en af regningerne, som ikke stemte overens med regnskaberne i fabrikkens bogholderi. Nu fandt man frem til de personer, Meyer den pågældende aften var mødt op hos. Alle bekræftede, at Meyer havde været forbi, samt at de havde betalt deres regninger - med undtagelse af én, nemlig sæbefabrikant Adolph Philipsen, der slet og ret nægtede at skulle skylde 189 kr., som stod opført på en regning fra Lunds fabrikker.
Efter en mystisk brand i de lokaler, hvor Adolph Philipsen havde til huse, rettedes søgelyset mod ham. Philipsen fik belejligt 600 kr. udbetalt af forsikringsselskabet.
Politiet fik et praj fra Adolph Philipsens kone om, at han var rejst til Hamburg i Tyskland. Politiet fandt ud af, at det skib, Adolph Philipsen var sejlet med, var stødt på grund. Hurtigt blev en mindre damper tilvejebragt, og den sejlede ud til skibet. Philipsen, som rejste inkognito og havde barberet skægget af, blev ved ankomsten hurtigt genkendt og anholdt, men nægtede sig fortsat skyldig. På grund af manglende beviser måtte man løslade ham.
Det afgørende brud i sagen skete først da en af Philipsens ansatte, en ung mand, pludselig kom i tanke om, at der vistnok i et lagerlokale stod en tønde, der skulle sendes til Amerika. Det besynderlige var, at Philipsen ingen samarbejdspartnere havde på den anden side af Atlanten.
Samme eftermiddag måtte Philipsen igen se sig anholdt. Nu brød Philipsen grædende sammen og bekendte sin skyld i mordet på Meyer. Han forklarede nu, hvordan han med sine bare næver havde stranguleret inkassator Meyer og taget hans penge, guldur og frakke. Herefter havde han med møje og besvær bakset liget ned i en tønde og overdænget det med kalk. Hvad angår tønden, så var den ankommet til toldboden i New York indeholdende bevismaterialet.
Philipsen blev dømt til livsvarigt tugthusarbejde. Det varede dog kun fjorten og et halvt år, før Philipsen igen så frihedens lys. Han blev benådet - mod at han forlod Danmark for stedse
Johan F. Meyer ligger i dag begravet på Assistens Kirkegård.

 


Liget i tønden, samtidigt skillingstryk.


Tilbage til indledningen