Familien Wagepetersen (1836)
Efter Bendz´død i 1832 var det
især Marstrand, der kom til at nyde godt af Christian
Waagepetersns interesse for kunst. Vingrossereren bestilte flere
malerier og købte også andre af hans arbejder. Marstrand kom
til at udføre et billede af familien i jhjemmet, ligesom Bendz
havde gjort 6 år tidligere. Han har vist familien samlet i
dagligstuen. Børnene er optaget af deres leg ved sofabordet,
mens moderen må vende opmærksomheden fra strikketøjet, da
barnepigen kommer ind med det yngste barn på armen. Kun én
person mangler, nemlig husfaderen, der formodentlig er optaget af
sine forretninger. Hans fravær er en påmindelse om, at
grunlaget for borgerskabets økonomiske position var arbejdsomhed
og flid. Personerne er grupperet mere levende og frit end i noget
andet dansk familiebillede fra denne periode.Baggrunden er
utvivlsomt, at de borgerlige normer nu var blevet en selvfølge
og ikke længere behøvede at vises demonstativt frem. Den
eneste, der virker unaturlig og anspændt er barnepigen. som er
klædt i nationaldragt, og som ikke synes at befinde sig i sine
rette omgivelser. Som andre barnepiger stammer hun fra landet( i
dette tilfælde fra Hedeboegnen), for borgerskabet ønskede ikke,
at deres børn kom i berøring med byproletariatet. Så hellere
en barnepige fra et helt fremmed miljø. Hun gik altid i sin
nationaldragt(hvilket landbefolkningen ellers ikke gjorde til
daglig til denne tid).
Marstrands bestræbelser på at fremstille en borgerlig familie
på dens egne betingelser blev mødt med anerkendelse i samtiden,
og anmelderen ved Kunstforeningens tidsskrift "Dansk
Kunstblad" skrev begejsrtet om maleriet, da det i 1837 blev
udstillet på Charlottenborg.
Fra: Kasper Monrad: "Dansk Guldalder" (1994)
