NATUR OG NATURFORMIDLING

Den grønne kirkegård

af cand. scient. Dagmar Maria Hönisch


Nogle af de første forårstegn på Assistens Kirkegård er tætte tæpper af Erantis og Vintergæk, blomstrende Hassel og Kirsebærkornels gule blomster, efterfulgt af Krokus og de bl.a. Scilla og Snepryd. I maj og juni er hele kirkegården en blomstrende have. I juli blomstrer nogle af de indførte træer som Tulipantræ, Pagodetræ og Trompetkrone. Efteråret byder på hele spektret af efterårsfarver, og nogle år giver de Tyrkiske Hasler tæt ved H.C. Andersens gravsted en rig høst, mest til glæde for kirkegårdens egern. Om vinteren træder Hængeaskenes karakteristiske silhouetter tydeligt frem, og entusiaster kan øve sig i at bestemme kirkegårdens mange træer og buske i vintertilstand, med knopper og bark som kendetegn. Til enhver årstid er der noget at se på og opleve på Assistens Kirkegård.

Tulipantræ Trompetkrone

Assistens Kirkegård udgør arealmæssigt en ikke ubetydelig del af bydelen Indre Nørrebro og er et vigtigt led i byens grønne struktur. Gamle kirkegårde regnes for at være områder med særlig høj biologisk mangfoldighed. Så vidt vides er der ikke foretaget en samlet, systematisk registrering af Assistens Kirkegårds plante- og dyreliv, men det kunne være interessant i et fremtidigt projekt at se nærmere på, hvilken artsrigdom kirkegården rummer.


Poppelallé

Fra 1700-tallets "øde og sumpede fælled" og tobaksplantage har kirkegården udviklet sig til et område med varieret beplantning af både almindeligt kendte arter og en del sjældne arter. Beplantningen omfatter træer i alle aldre, både enkeltstående og i grupper, græsarealer af forskellig karakter, staudebeplantninger og et stort udvalg af buske og kratområder.


Hængebøg

De planter, som traditionelt har været plantet på kirkegårde, er rigt repræsenteret på Assistens Kirkegård, bl.a. Taks, Thuja, Ædelcypres, Kristtorn, Buksbom og Vedbend. Der er ofte tale om planter med symbolværdi, f.eks. Thuja som Livets Træ, eller den stedsegrønne Vedbend, af H.C. Andersen omtalt som Eviggrøn, som symbol på udødelighed og evigt liv. Heller ikke de for kirkegårde typiske "sørgetræer", hængeformer af f.eks. Bøg, Elm, Ask, Pil, Ærtetræ og Birk, mangler. Sørgetræer er podninger af kviste med hængende vækst ovenpå en stamme af den opretvoksende grundform. Den fortykkelse på stammen, som kan ses tydeligt på de fleste Hængebøge i 1 – 1 1/2 meters højde, viser podningsstedet. Kirkegårdens største Hængebøg med en imponerende bred krone står på afdeling B. over for muren til lokalkirkegården.

Elm Elm med vedbend

Træer fra mange lande

På Assistens Kirkegård har også en del indførte, mindre almindelige træer fundet plads. Botanisk interesserede gartnere, men også gravstedsejere, har sørget for, at en vandring mellem Assistens Kirkegårds planter kan føre os gennem mange lande og tidsaldre. Et af de mest eksotisk udseende træer er nok Abetræet, også kaldt Abernes Skræk pga. de meget spidse, stikkende nåle, på afd. A. Dette træ stammer fra Andesbjergene i Chile og Argentina.


Abetræ

Abetræets naboer er et smukt formet nåletræ, Flodceder, fra det vestlige Nordamerika, med karakteristisk søjleformet krone med afrundet top, og Duetræ og Dværgcitron fra Kina og Japan. Duetræet har hjerteformede blade og i maj kuglerunde, hængende blomsterstande, omgivet af to hvide højblade, som kan minde om duevinger. I England og Sverige kaldes træet også Lommetørklædetræ.

Dværgcitronens eksistens på kirkegården ville måske have trøstet H.C. Andersen, som på et tidspunkt klagede, at han oplevede dét at leve som digter i Danmark som "at være et orangetræ i en mose". Dette lille tornede træ er den eneste art i gruppen af citron- og orangetræer, som til nød kan trives udendørs i det danske klima. Det står med store hvide, duftende blomster om foråret og får endda frugter på Assistens Kirkegård.

I nærheden af Wiedewelts gravsted på afdeling A møder vi det kinesiske Tempeltræ, også kendt under navnet Ginkgo. Tempeltræet er blevet kaldt et levende fossil; det tilhører en gammel plantefamilie, som tidligere var udbredt over det meste af jordkloden med flere arter. Det blev opdaget som dyrket træ ved buddhistiske templer i Japan, men blev senere også fundet vildtvoksende i områder i Kina. Træet er ikke nært beslægtet med nogen anden art. Et gammelt kinesisk navn for træet betyder andefod, hvad der hentyder til de særprægede vifteformede blade.

Ginkgo


Tulipantræ fra det østlige Nordamerika er i familie med Magnolie, men adskiller sig bl.a. ved en karakteristisk indskåret, firelappet bladform. Allerede i 1600-tallet blev Tulipantræ plantet som parktræ i Europa. Træet på afd. A, skråt over for Wiedewelts gravsted, står på et gravsted, som blev anlagt i 1836 og er muligvis plantet kort efter, sandsynligvis i hvert fald før 1856. I juni og juli måned blomstrer træet med tulipanlignende blomster i farverne grøn og orange-gylden.

Bagved Rudolph Tegners statue over direktør Schmiegelows hustru på afdeling B står en gruppe af Hvid Morbær. Hvid Morbær er en gammel kinesisk kulturplante, hvis blade er føde for silkesommerfuglens larver. Også i Europa eksperimenterede man med avl af silkesommerfugle, og ikke kun i Sydeuropa. I første halvdel af-1600-tallet forsøgte Christian IV at fremme silkeavl i Danmark. I 1760'erne blev der under ledelse af franskmanden Jean Baptiste Desroches de Parthenay anlagt en plantage af morbærtræer i området omkring den nuværende Frederik VII's Gade, lige uden for Assistens Kirkegård. Tanken kan synes besynderlig, men havde en vis udbredelse også i andre lande. I Berlin blev der i en offentlig forordning opfordret til plantning af Morbærtræer til silkeavl på kirkegårdene for at kunne nyttiggøre områderne på denne måde. Projektet på Nørrebro slog fejl. De Parthenay døde i 1768, og blev begravet på Assistens Kirkegård, mens denne stadig var fattigkirkegård .

Ambratræ

Mange andre træer på Assistens Kirkegård er værd at besøge, Læderkrone, Skyrækker, Pagodetræ, Tårefyr, Kryptomerie, Sølvlind, Vandgran, Hjertetræ, Ambratræ, Stennød, Kejsertræ, Trompetkrone og Vingevalnød. Disse arter med deres fantasifulde navne og mere eller mindre fjerne hjemsteder udgør et karakteristisk indslag i kirkegårdens beplantning, som også fremover skal bevares.

Birk Løn


Tuja


Japansk kirsebærtræ


Tilbage til indledningen